Ny Danmarksmester

Af Rune Egede Andersen

 

 

Ikke siden legendariske Carsten Høi vandt sit mesterskab i 1971, hvilket senere skulle vise sig at være en brosten på vej mod stormestertitlen, har Brønshøj haft en rigtig juniordanmarksmester i skak. Men det har vi nu!
Jeppe Hald Falkesgaard på bare 10 år deltog i weekenden i Dansk Skoleskaks årlige Danmarksmesterskab i skoleskak og her gjorde Jeppe ”rent bord” i E-gruppen og vandt samtlige 8 skakpartier. Det rakte naturligvis til guld. Rent guld!
Der var ikke bare tale om en heldig sejr. Jeppe var superseriøs i samtlige partier og det gav pote. Gruppen er spækket med stærke skakspillere og Jeppe er da heller ikke den øverstrangerende, hvis man skeler til ratingtallet men han ligger helt i top. Det gør bare
sejren endnu flottere at alle potentielle konkurrenter blev fejet ud af brættet.
Før turneringen startede blev Jeppe i et interview spurgt, hvad han tænkte om sine egen chancer og han svarede, at han håbede på at blive nummer 1. Det var ikke pral og det blev sagt efter en tænkepause. Jeppe ved godt, at der er mange om budet men han ved
også, at hans eget arbejde med skakken og hans egen træningsindsats er god. Og så havde han jo også lige taget det kvalificerende stævne med maksimumpoints og blev dermed også Københavnsmester.
Men altså – Danmarksmester – lyder endnu flottere og fuldt fortjent må man sige. De to
nærmeste konkurrenter endte på 6 1⁄2 points hver så der var lidt at gi' af.


Peter Vedel
Også Peter Vedel klarede sig godt i F-gruppen. Først opnåede han en 2. plads i fredagens lidt mindre
seriøse lynskakstævne – det er skam rigtig flot – og da hovedturneringen gik i gang var det klart, at Peter
hørte til i toppen.
Peter er et kæmpetalent men mangler – som så at sige alle børn i den aldersgruppe – tålmodigheden.
Roen til ”bare at sidde og kigge på stillingen.” Så det et lidt mere hip-som-hap, hvordan skakpartierne endnu ud.
Peter sad på bord 2 blandt over fyrre børn i næstsidste runde og på bord 1 i sidste runde, hvor han dog
tabte til gruppens vinder, en lille mørklødet pige ved navn Nancee. Dejligt at også pigerne viser tænder.
Det endnu med en flot 6. plads og en stolt fader kunne tage sin søn med hjem igen til Københavnstrup
efter en lang og dejlig weekend!

 

Resultat E-Gruppen: HER

Resultat F-Gruppen: HER

www.bsf-skak.dk